Om os
Børnehuset Havtornen er et nyt dagtilbud som ligger i den nye bydel Nærheden, tæt på byliv i Hedehusene, det smukke Hedeland og offentlig transport.
Børnehuset Havtornen er et af de store dagtilbud i Høje Taastrup kommune og her skabes en tryg og udviklende pædagogisk ramme for 165 børn i alderen 0-6 år. Herunder 5 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper.
Dagtilbuddets grupper er fordelt på tre etager, som forbindes af både trapper og elevator, hvilket betyder at der er let adgang for alle.
Læs mere:
Børnehuset Havtornen er en del af Klynge F, som også inkluderer Børnehuset Brøndvej, Daginstitutionen Stenmøllen, Læringshusets dagtilbud og Daginstitutionen Stenbuen.
Adresse: Havtornvej 3, 2640 Hedehusene
Åbningstider: 06.30-17.00
Dagtilbuddets Telefon nr.:
Pædagogisk leder:
Mobil:
Mail:
Klyngeleder: Carina Pagsberg Rutell
Mobil: 30520958
Mail: Carinaru@htk.dk
Børnehuset Havtornen er ikke en særlig profilinstitution, men det pædagogiske arbejde vil naturligt inddrage de muligheder, der er i nærområdet – f.eks. naturoplevelser i Hedeland samt samarbejde med lokalområdet og erhvervsdrivende på Hedehusene Hovedgade.
Vigtigst af alt er, at børnene skal opleve med deres sanser og kroppe, og derfor vil der være et øget fokus på bevægelsesglæde i hverdagen.
Børnehuset Havtornen ligger tæt på Læringshuset og indgår i det strukturerede og gode overgangsarbejde med skolen i Læringshuset. Hvert år kommer personalet fra SFO’en på besøg i dagtilbuddet, og ligeledes er børn og pædagogisk personale på besøg i SFO’en og skolen i Læringshuset. Dette styrker relationerne – både mellem børn og mellem voksne og børn – og giver børnene flere erfaringer med de nye rammer i SFO og skole.
I overgangsarbejdet er vi desuden særligt optagede af at skabe en rød tråd i den pædagogiske tilgang til børnene. I den forbindelse er der hvert år tovholdere fra både SFO/skole og dagtilbud, som planlægger besøg samt bøger, der skal læses, sange der skal synges og små projekter, der skal laves.
Derudover anvender vi i Læringshusets skoledistrikt Fri for mobberi, som også går igen, når børnene starter i SFO og skole. Den lille bamse fra Fri for mobberi får børnene, når de starter i dagtilbuddet, og når det er tid til, at de flyver videre til deres nye arena, følger bamsen med fra børnehaven over i SFO og skole.
Inden børnene starter i SFO eller skole, afholdes der overleveringsmøder, hvor vigtig viden vedrørende det enkelte barns potentialer og udfordringer samt børnefællesskabets styrker formidles til SFO og skole. Der tages altid afsæt i samspilsprofiler, sprogvurderinger og lignende, som altid er fremlagt for forældrene på forhånd, så de ved, hvad der overleveres.
Vi overleverer til flere forskellige skoler og tilbud i kommunen. Fælles for alle er, at der altid sker en videndeling forud for et skifte eller en overgang. Deltagerne ved overleveringsmøderne afhænger af, hvilken skole eller hvilket tilbud det enkelte barn skal videre til.
Med et tæt samarbejde mellem dagtilbud, forældre, SFO og skole kan vi forhåbentlig være med til at sikre børnene en tryg og sammenhængende overgang, der gavner deres læring og trivsel i overgangsperioden og i skolestarten.